OKHOLM LIGHTING BLIVER DEL AF CARL HANSEN & SØN
PRESSEMEDDELELSE
OKHOLM LIGHTING BLIVER DEL
AF CARL HANSEN & SØN
DEN 31. MAJ 2024 BLEV DEN DANSKE BELYSNINGSPRODUCENT OKHOLM LIGHTING EN DEL AF CARL HANSEN & SØN.
Okholm Lighting, grundlagt i 1932, producerer i Tønder og leverer skræddersyede belysningsløsninger til det professionelle marked. Virksomhedens drift vil fortsætte uændret i det nye set-up og vil fremadrettet også varetage produktionen af Carl Hansen & Søns belysningsarmaturer. I forbindelse med opkøbet vil Okholm Lighting føres videre under navnet Okholm Lighting by Carl Hansen & Søn.
”Vi er utroligt stolte over at blive en del af Carl Hansen & Søn - et stort internationalt brand. Det er et perfekt match, som vil give nogle meget spændende synergier. Og det glæder mig meget, vi kan fortsætte og udvikle det nuværende setup overfor det professionelle marked samt blive en aktiv spiller på det private marked. At vi kan fastholde og udvide produktionen i Tønder, som er Hans J. Wegners fødeby, er meget glædeligt,” siger Peter Okholm, tidligere ejer af Okholm Lighting.
Carl Hansen & Søn’s belysningskollektion består af ikoniske lysobjekter designet af bl.a. Hans J. Wegner, Esben Klint og Henning Koppel, der er tilgængelige i virksomhedens flagskibsbutikker, webshop og via et globalt forhandlernetværk.
”Vi er meget glade for opkøbet af Okholm Lighting, idet vi nu har mulighed for at producere vores belysnings-armaturer in-house og dermed kontrollere hele forsyningskæden. Okholm Lightings mangeårige erfaring på belysningsområdet komplementerer Carl Hansen & Søn’s møbelproduktion perfekt og styrker vores position som multidisciplinær designvirksomhed yderligere,” siger Knud Erik Hansen, ejerleder og 3. generation i familie-virksomheden.
OM CARL HANSEN & SØN
Carl Hansen & Søn blev grundlagt i 1908 og har lige siden specialiseret sig i at levere enestående møbelhåndværk, som bringer visionære designkoncepter til live.
Kollektionen består af vigtige værker af anerkendte, danske mid-century mestre som Hans J. Wegner, Kaare Klint, Børge Mogensen, Nanna Ditzel, Vilhelm Lauritzen og Bodil Kjær ligesom virksomheden samarbejder med kontemporære designere som Gudmundur Ludvik, Rikke Frost og EOOS, der tilfører kollektionen noget nyt.
Carl Hansen & Søn har i dag 23 flagship stores globalt og der kommer løbende flere til. Hovedkvarteret og produktionen ligger i Gelsted på Fyn.
For yderligere information kontakt venligst:
CARL HANSEN & SØN
Head of Global PR & Communications
carlhansen.com
Michael Schönwiese
Telefon: +45 2524 8338
E-mail: misc@carlhansen.dk
Global PR & Communications Manager
Henriette Wett Jessen
Telefon: +45 2015 1891
E-mail: hwj@carlhansen.dk
Læs det store interview med Managing Director Knud Erik Hansen og Direktør Peter Okholm her.