I samarbejde med arkitekt Finn Strabo har okholm lighting udviklet to LED ringkroner og 4 vægarmaturer. LED Ringkronerne er ophængt i 4 messing pendelrør.
Armaturerne er udviklet i samme enkle design formsprog og passer æstetisk flot ind i det store rums arkitektur. Alle armaturerne er forsynet med prismatisk optik og er op- og nedadlysende, hvilket kan styres individuelt og dermed medvirke til at skabe flere stemningsoplevelser. Alle armaturerne er trinsløst dæmpbare, hvilket giver mulighed for at tilpasse lyset optimalt i forhold til rummet og indfaldet af eventuelt dagslys.
Det stilrene design er udført i lakeret, matslebet messing, og fremstår, med sit unikke lysdesign, derfor diskret indpasset i omgivelserne, samtidig med at de efterlader et elegant og eksklusivt indtryk.