Praksis Arkitekter står bag en omfattende transformation af den ene DLG Silo i Nordhavn, som i dag er blevet til boliger i 11 etager, og et naturligt varetegn i København nye bydel. Projektet blev tildelt Betonelement Prisen 2017.
Til transformationen har Okholm Lighting leveret store udendørs pendler, som fremstår meget enkelt, men alligevel nytænkende. Pendlerne er designet med et flot konisk lampehus i højformat, som passer godt til bygningens høje betonvægge og giver de overdækkede arealer et særpræg.
PENDEL FRIHAVNSTÅRNET er en stor, moderne og arkitektonisk pendel beregnet til det ydre rum i passager og overdækkede arealer, hvor monteringsfladen bliver diskret og dekorativt oplyst og dermed sikrer en god fornemmelse for rummet. Det koniske lampehus har en fin tilpasning til moderne arkitektur, og falder f.eks. harmonisk ind i gange med søjler og forstærker det arkitektoniske formsprog.