CARLSBERG ACADEMY

CARLSBERG ACADEMY, KØBENHAVN, DANMARK.

I perioden fra 1847 til 1878 opførte brygger J.C. Jacobsen en storslået villa som sin private bolig. Et af de mest imponerende elementer i projektet var den prægtige Pompeji-sal, en oprindelig vinterhave med søjlegård, skabt af arkitekten P.C. Bønecke.

I 2019 igangsatte Carlsbergfondet en omfattende restaurering, herunder også Pompeji-salen, med fokus på at revitalisere rummets atmosfære og funktion som ramme for videnskabelige symposier og konferencer.

Arkitekt og lysdesigner Marianne Tuxen forestod en gennemført redesignet belysning, der i sin form og funktion udviser dyb respekt for salens historiske og arkitektoniske betydning. Hun designede en pendel i opalt glas med en tulipanform, som tillader en høj placering qua glassets form, men samtidig udsender et blødt, ikke blændende, nedadrettet lys. Pendlen blev udvalgt som primær belysning i søjlegangen og suppleret med en vægversion i selve Pompeji-salens gård. Endvidere blev der skabt et specialdesignet lysrørsarmatur til barområdet og en bærbar bordlampe med tulipanglas, tilpasset mødebrug og andre arrangementer. Bordlampen er designet til at kunne fungere i op til otte timer på en enkelt opladning.

Alle produkter er fremstillet af Okholm Lighting i nært samarbejde med Marianne Tuxen, og løsningen sikrer en perfekt balance mellem det funktionelle lysdesign og rummets æstetiske udtryk.

TULIP pendlen. 


TULIP pendlen - moderne, smuk og klassisk. Lysdesigner Marianne Tuxen har i samarbejde med Okholm Lighting designet denne smukke og enkle pendel, som både indeholder tradition og fornyelse. Der er tale om en helt enkel lampe med et armatur der minder os om smukke, langstilkede tulipaner og et udtryk af både lethed og klassisk elegance.

Dens organiske form som en tulipans krone passer smukt ind i historiske omgivelser, mens dens upyntede elegance også repræsenterer mere moderne enkelhed – med andre ord: en klassiker er født!

Pendlen er designet i anledning af Carlsbergs flotte restaurering af grundlæggerens J.C. Jacobsens gamle villa. Udover pendlen er der lavet en specialfremstillet væglampe, og sammen pryder de Pompejisalen.

“Tulip kan anvendes enkeltvis eller i klynger - buketter om man vil. Den er diskret, men dog iøjnefaldende. Et smukt armatur man stilfærdigt hæfter sig ved, uden at tiltvinger sig hovedrollen i rumoplevelsen” 
Citat: Marianne Tuxen

TULIP serien

Med udgangspunkt i designet fås nu to standard produkter, som har fået navnene TULIP 360 pendel og TULIP 170 pendel. Skærmen er udført i opalhvidt mundblæst glas og fatningsholder fås i mat børstet eller blankpoleret messing.

Glassets form er designet til at levere en behagelig, almen belysning uden at blænde. Dette er en del af forklaringen på, at lysåbningen forneden er lille. Det minimerer risikoen for blænding og øger glasfladen forholdsmæssigt, så lyskildens diffusering optimeres. Samtidig giver det glassets skikkelse karakter og styrker associationen til tulipanblomstens karakteristiske form.

Pendlen kan i dag bestilles hos Carl Hansen & Søn Flagship Stores

Tekniske specifikationer:
  • Produkt:
  • TULIP360 og TULIP170
  • Materiale og overflade:
  • Blankt hvidt opal mundblæst glas. Pendelrør: mat eller blankpoleret messing
  • Dimension:
  • TULIP360: Ø36CM, H:37CM. Vægt: 3.0kg. TULIP170: Ø:17CM, H:16,8cm. Vægt: 1,2kg
  • Bestykning:
  • Wattage: Max 60W. 230V
  • Lysteknik:
  • Blødt, ikke blændende, diffuseret lys. Placeringen af lyskilden modvirker direkte ubehagsblænding
  • Montage:
  • Stofledning 3,5m
  • Isolationsklasse:
  • II
  • Kapslingsklasse:
  • IP20
  • Godkendelse:
  • CE
  • Bemærkninger:
  • TULIP pendlens glas anvendes også til en vægversion i Pompeji salen. Der er tillige til dette projekt udviklet en portable version af TULIP serien, der på en opladning har 8 timers funktion.
  • Design:
  • Marianne Tuxen