For at skabe en mere tryg og sikker stemning på arealerne imellem bygningerne ved Sorø Akademi, har Erik Arkitekter (tidl. Erik Møllers Arkitekter) designet to typer væglamper, med forlæg i områdets eksisterende standerlamper, oprindeligt tegnet af Karsten Rønnows Tegnestue, og disse er monteret på henholdsvis hovedbygningens hjørner og på kirkebygningens facade mod Fratergården. Denne løsning giver to effekter, idet væglamperne foruden at oplyse de historiske bygningernes facader også skaber lys på de før mørke og til dels utrygge arealer. Væglamperne er designet i en historisk stil og udført i materialer der passer enkelt og harmonisk ind i det historiske miljø.