Dette er en fuldt integreret brand- og redningscentral med ansvar for områderne Dithmarschen, Segeberg, Steinburg og Pinneberg. Her bliver nødopkald, teknisk hjælp, redningstjeneste, sygetransport og hjælp ved brand fra et område på 4.492 km2 håndteret. Årligt er der ca. 250.000 nødopkald, og da det er en central med døgnåbent valgte man at installere Human Centric Light for herigennem at give medarbejderne optimale arbejdsbetingelser. Ca. 70 specialduddannde medarbejdere fra distriktet Pinneberg besvarer nødopkald i et fuldkontinuerligt skiftehold, og er derme tilgængelige døgnet rundt for borgerne i samarbejdsdistrikterne. Okholm Lighting udviklede nogle store pendler der er nedhængt fra loftet i wirer med integreret Human Centric Light, og disse sørger for den generelle belysning døgnet rundt. Pendlerne er både op- og nedadlysende, hvilket sikrer en effektiv og behagelig oplysning for medarbejderne uanset hvilket tidspunkt de arbejder på.
Om projektet skriver lysdesigneren Ulrike Brandi på sin hjemmeside følgende:
Arbejdsgiveren ønskede at skabe et behageligt og sundhedsfremmende miljø for medarbejderne. I de to kontrolrum er der masser af dagslys. Et menneskecentreret lysdesign udnytter lysets visuelle, biologiske og psykologiske virkninger.
Lokalerne kræver blændingsbeskyttelse for at minimere for høje luminanser fra himlen, hvilket løses ved hjælp af et rullegardin med en transmissionsgrad på 2 %. Ovenlysvinduerne er ideelle til at sikre en generøs mængde dagslys i hele rummet.
Det kunstige lys følger dagslyset i både lysstyrke og farvetemperatur og understøtter dermed medarbejdernes circadiane rytme. Medarbejderne føler sig godt tilpas i deres nye kontrolrum.
Foto Jörn Hustedt.