FOLKETINGSSALEN, CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN, DANMARK.
Arkitekten bag det nuværende Christiansborg, Thorvald Jørgensen, indrettede også Folketingssalen, der er højt rum omgivet af 3 etager, med tilhørerloger, kongeloge m.v. Salens inventar er lavet af egetræ, og efter sigende skulle der ikke være brugt et eneste søm. Loftet er et stukloft og det er skabt af billedhugger Carl Mortensen i starten af 1920’erne, og han arbejdede på udsmykningen i 6 år. I midten af loftet er der 3 store felter, som symboliserer fiskeri, handel og landbrug. De 3 felter er omgivet af relieffer, der refererer til tidligere danske territorier.
De store lysekroner i Folketingssalen er tegnet af maler, metalsmed og ciselør F. J. Bentzen-Bilkvist, og udført af firmaet F.W. Doberck & Søn, der i 1913 blev overtaget af kunstsmedemester C. Amundin. Okholm lighting fik til opgave og renovere disse ikoniske lysekroner, og skabe dem om til energirigtige og effektive lyskilder i salen. Det var en stor og prestigebetonet opgave, ikke blot skulle de demonteres, fragtes til Tønder, skilles ad, ny LED teknologi udvikles, produceres og bygges ind, testes, og transporteres tilbage til Christiansborg og ophænges igen. En både stor og fysisk tung opgave. Okholm Lighting løste det og i dag har Folketingssalen sit oprindelige interiør design i behold, så arkitekturhistorien er velbevaret og respekteret, og lyset er fremtidssikret tillige med et lavt energiforbrug. En spændende og krævende opgave er blevet løst i fuld respekt med originalerne, nu kombineret med nutidens lysteknologi.
Foto af Folketingssalen: Kilde: Folketinget og Kunstarternes forbrødring af Mirjam Gelfer-Jørgensen.Fotograf: Christoffer Regild