LØGET KIRKE

LØGET KIRKE, VEJLE, DANMARK

Arkitekt Kuno Mielby er manden bag Løget Kirke ved Vejle. En kirke der er beliggende i et boligområde, og dermed et samlingspunkt for området. Kirken er en traditionel processionskirke med et meget stramt design. Arkitekten er tilhænger af, at kirken er et sted hvor man åndeligt kan få den nødvendige ro. Han har prioriteret at man kan se himlen, og det 12 meter høje rum med sine hvide vægge giver rummet en andagtsfuld stemning.

Belysningsløsningen er meget enkel og effektfuld. Valget faldt på SCAN pendelen i hvidlakeret aluminium, forsynet med en glasblæst akrylskærm. Pendlerne er nogenlunde jævnt fordelt i et vandret niveau i skib og kor, men i pulpituret følger pendlerne den skrå loftflade. De over 200 SCAN pendler giver et flot svævende lysloft i det højloftede rum og er med til visuelt at give rummet en ekstra dimension, idet lysindfaldet fra vinduerne giver nogle smukke effekter ved oplysningen af ledningerne i forskellige niveauer.  

Tekniske specifikationer:
  • Produkt:
  • SCAN pendel
  • Materiale og overflade:
  • Aluminium mat, Skærm: Klar akryl, glasblæst
  • Dimension:
  • Ø11,5cm, H:7,3cm
  • Bestykning:
  • Kronepærer, klar, 230 V. Wattage: 40 W.
  • Lysteknik:
  • Nedadrettet, Kronelampe, klar
  • Montage:
  • Hvid plast
  • Isolationsklasse:
  • II
  • Kapslingsklasse:
  • IP20
  • Godkendelse:
  • CE
  • Bemærkninger:
  • Bygherre: Menighedsrådet ved Løget kirke
  • Design:
  • Kuno Mielby og okholm lighting