Da man i 2005 besluttede at Vestmanna Kirke skulle gennemgå en større renovering, valgte man samtidig at udbygge kirken. Kirken er meget enkel, et lille klokke tårn er placeret for enden af en langt rektangulært hus, der udgør skibet. Høje gotiske vinduer lader dagslyset skinne ind i det lange skib. Skibets loft er åbent til kip, og man ser tydeligt trækonstruktionen, hvilket giver en flot kontrast til det meget simplistiske kirkeskib. Alteret er placeret på en et trins forhøjning.
Arkitekt J. P. Gregoriussen var arkitekt på projektet, og man valgte at anvende okholm lighting SCAN pendel der er særdeles velegnet til repetitive montager. Pendelen er meget enkel, og lyskilden er total fri, og en lille skærm sørger for at opadstrålende lys bliver dirigeret nedad. Man har i monteringen valgt at illudere tagets hældning, men alle pendlerne er placeret i en anden hældningsvinkel end tagets, og det giver en spændende effekt at ekstra højde i rummet. De mange pendler skaber en slags ”loftbue” under det originale tag. Pendlerne danner derved et lysloft under det egentlige loft. Scan pendlerne er her valgt i den hvide version og danner dermed en kontrast til loftets mere mørke træfarver, og qua de klare glødelyskilder skabes der en smuk og varm stemning i rummet.