I forbindelse med en større renovering af kapellet, der oprindeligt blev bygget i 1932, valgte man at udskifte hele belysningen.
Grundbelysningen består af 3 store lysekroner i midtergangen, og er suppleret med lamper med oplys på væggene i begge sider af rummet. Målet er at lyset skal understrege stemningen af alvor og harmoni, men også bestå af lyst håb, citeret fra folkekirken Aabenraa. Bygningens stil kan bedst beskrives som tilhørende modernismen, men med et klassisk strejf i det indvendige.
Arkitekt Jørgen Toft Jessen udviklede til belysning af kapellet tre ringkroner, og to størrelser væglamper. Alle armaturerne er opadlysende, med skålformede reflektorer med hvidlakeret inderside. Dermed skabes der et dekorativt blødt og behageligt oplys, der via reflektionerne fra loft og vægge, giver en rar og højtidlig atmosfære i rummet.
De anvendte produkter er JTJ Lysekrone, JTJ Væg Uplight.